Visdomstænder
Fjernelse af visdomstænder er en almindelig tandbehandling, der udføres af tandlæger. Og erfaringer viser, at det ofte er en fordel at fjerne visdomstænder i en ung alder, hvor man heler hurtigere.
Hvornår anbefales/skal visdomstænder fjernes?
Visdomstænder anbefales fjernet, hvis de ikke kan bryde frem ordentligt og derved forårsager infektioner eller hvis de skader den foranliggende tand. Nogle af de tegn og symptomer, der kan indikere, at en visdomstand anbefales eller skal fjernes, omfatter:
- Betændelse eller infektion i tandkødet omkring tanden, pga svært renhold i området
- Hul i visdomstanden
- Pladsmangel i kæben, hvilket kan give problemer
- Visdomstand der beskadiger nabotanden
- Der er cyste ved visdomstandens krone.
Hvornår bryder mine visdomstænder frem?
Langt de fleste visdomstænder bryder frem i alderen 17-25 år.
Hvor lang tid tager det at få fjernet en visdomstand?
Det er vidt forskellig hvor langt tid det tager, at fjerne en visdomstand. Det afhænger af om tanden kan fjernes med en simpel tandudtrækning ( ekstraktion ), eller den kræver et operativt indgreb. Et operativt indgreb kan også variere i tid og kompleksitet, En mindre operativ fjernelse kan måske foretages på 15 minutter, mens man nogle gange må forvente at det tager 60 minutter, Hvis tanden skal opereres ud kræver det ofte en form for deling af tanden, og typisk skal man åbne i tandkødet for at få den ud. Efterfølgende lægges der sting i tandkødet, som opløser sig selv inden for 1-2 uger. Vi tilbyder dog altid at fjerne stingene efter 1 uge, da det er rart at få stingene ud, og da det samtidig giver os mulighed for at kontrollere helingen
Vi vurderer individuelt om indgrebet kan foretages hos os eller det er mere kompliceret og med fordel kan henvises til en praktiserende specialtandlæge.
Gør det ondt at få fjernet en visdomstand?
Vi gør os meget umage med at bedøve, og det er derfor ikke smertefuldt at få fjernet en visdomstand. Men man kan opleve smerter og ubehag efter fjernelsen. Det er meget sjældent at der opstår infektion ( betændelse ) efter fjernelse af visdomstænder, men nogle gange kommer der en blottelse af knoglen som kan give grim smag i munden og gøre ondt. Hvis dette opstår skal du kontakte os så har vi mulighed for at vurdere hvordan vi bedst kan hjælpe dit af med smerterne.
Vidste du at?
Sygesikring Danmark giver et noget højere tilskud ved fjernelse af visdomstænder, hos medlemmer inden du fylder 26 år?