Det er vigtigt med en regelmæssig tandrensning for at opretholde en god mundhygiejne.
Hvad er en tandrensning og hvad bidrager den til ?
Ved en tandrensning fjernes bløde belægninger, som vi kalder for plak, og tandsten fra tænderne. Disse bløde og hårde belægninger kan medføre tandsygdomme, såsom huller i tænderne, tandkødsbetændelse eller parodontose. Du kan fjerne den bløde del af belægningen derhjemme ved, at børste tænderne grundigt og holde mellemrummene rene, men den hårde belægning, tandstenene, fjerner vi for dig med vores professionelle udstyr. Vi vejleder dig gerne til hvordan du bedst muligt kan holde dannelsen af tandstenene nede. Ved tandrensning fjernes også eventuelle misfarvninger, der stammer fra fx. kaffe, te, vin og/eller tobak.
Hvorfor får vi tandsten?
Bakteriebelægninger som vi kalder for, plak, vil hvis de sidder på tandoverfladen i længere tid, forkalke og danne tandsten. Kalk til tandstensdannelsen kommer fra spyt. Den mest almindelige form for tandsten, som vi ser hos stort set alle, er det der dannes bag underkæbe fortænderne og overkæbe kindtænder, det er i områderne hvor vores store spytkirtler sender spyttet ud i mundhulen. Mængden af tandsten hos den enkelte er således afhængig af vores spytkoncentration og hvor gode vi er til at fjerne plakken.